På Geocentret kanten i Fakse underskrev kulturminister Marianne Jelved og formand for Kulturregion Storstrøm, Birthe Helth d. 28. feb. en ny to-årig kulturaftale, der gælder for hele Kulturregion Storstrøm. Birthe Helth uddyber, at man med den nye aftale tager udgangspunkt i egne kulturinstitutioner, hvor man i den tidligere aftale snarere har stablet nye events på benene. “Vi skal få kræfterne frem og skabe samarbejdsmuligheder ud fra folks egne ideer. Det nytter ikke, at vi skaber projekter i lukkede cirkler – vi skal have flere ind i de lukkede cirkler”, siger Birthe Helth.

En anden væsentlig forskel på den nye og de tidligere aftaler er, at der ikke følger penge med. “kommunerne har selv skubbet penge sammen til aktiviteterne og derudover kan man søge om medfinansiering når man har et projekt”, fortsætter Birthe Helth.

Som en del af kulturaftalen har de enkelte kommuner udpeget en kulturspejder, der skal stå for etableringen og koordineringen af et kulturnetværk, som alle kulturaktører er velkomne til at melde sig ind i. Til gengæld får man mulighed for at møde mange forskellige kulturaktører indenfor både sit eget og andre fag – og både professionelle og amatører. Forhåbningen er, at dette møde mellem kulturaktører i alle afskygninger vil medføre en række nye projekter indenfor tre indsatsområder: kulturel infrastruktur, interkulturel mangfoldighed og kunst og kulturarv til fremme af sundhed og udvikling. (Baseret på omtale fra Sydsjællands Tidende uge 9)

 

Formand for Kulturregion Storstrøm og formand for kultur- idræts- og fritidsudvalget i Vordingborg Kommune, Birthe Helth byder velkommen til kulturministeren.

Kulturaftalen underskrives

 

Del →

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>