Kære medlemmer af Kulturstrømmen

Tilmeld dig nu idag! Her finder du tilmeldingsblanketten.

kom og vær med når Kulturstrømmen den 14. august drager ud på tur.

Vi har pakket madkurven og allieret os med gode folk, der vil vise os nye steder. Alt du skal gøre er at møde op og være med til at skabe den gode stemning og fællesskabet i Kulturstrømmen.

Bussen kører fra Faxe, og drager sydpå. Du har mulighed for at stige på undervejs, og vi bringer dig også hjem igen. Du kan også komme i egen bil og støde til selskabet ved Richard Winthers Hus i Toreby, hvis det passer dig bedst. Find kørselsvejledning her.

Men vi håber du hopper på bussen. Ikke kun pga det gode selskab, men også fordi vi måske har et par overraskelser til jer undervejs. Vi kan intet love endnu! Men med forundringsparathed og en lille smule kaosvillighed kommer vi langt.

 

Hvor skal vi hen?

Vi starter med et besøg i kunstneren Richard Winthers Hus, hvor Birthe Hvarre, formand for foreningen bag Richard Winthers Hus vil give os en indføring i kunstneren og hans kunst. Se her mere om Richard Winthers Hus.

Herefter kører vi mod Museum LollandFalsters herregårdsmuseum i Nakskov, hvor Museumsinspektør Jesper Munk Andersen vil guide os igennem udstillingen ”At danne hjertet og forstanden” om Reventlow og 200 års skolehistorie på Reventlow Museet. Jesper Munk Andersen har et særligt indblik i herregårdshistorie, så der er noget at se frem til. Du kan her se mere om udstillingen

Herefter er det tid til at pakke picnickurven ud. Du bestemmer om kurven skal være pakket med  økologisk fisk, kød eller vegetarkost, og vælger dette via tilmeldingsblanketten.

Vi håber på at kunne være udendørs, hvis den danske sommer viser sig fra sin pæne side, men ellers rykker vi ind i “Ridehuset” og hygger os her. Husk tøj efter vejret.

Efter maden viser Jette Mellgren, pilefletkunstner og initiativtager til Land Art udstillingen NATUR-lighed  os rundt blandt skulpturerne i parken, der er blevet kendt også udenfor Danmarks grænser. Vi håber på også at få Jette til at dele et par gode råd med os om netværkeri, -noget hun igennem flere projekter har vist sig rigtig god til, med både internationale og lokale kunstnere uden selv at være lokal. Se her en film om Land Art projektet, og her endnu en film. Land Art projektet er støttet af blandt andet Kulturregion Storstrøm.

Programmet

Se en oversigt med tider, steder og hvad der skal ske her

 

Husk at tilmelde dig!           

Hop på bussen hvor det passer dig.

Måske passer det dig først at støde til selskabet ved Richard Winthers Hus i Toreby eller ved Reventlowmuseet v. Nakskov.

Der er frit slag, når bare du lige husker at fortælle os at du deltager og gør det inden den 7. august.  Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsblanketten.

 

Sommerudflugten er ikke et ordinært netværkstræf

Dette er ikke et netværkstræf i lighed med de netværkstræf du ellers inviteres med til som medlem af Kulturstrømmen, og hvor temaer / indhold følger kulturaftalens indhold.

Den Rådgivende Kulturgruppe har taget initiativ til et nyt tiltag, hvor vi tager hul på en række netværksudviklende aktiviteter, støttet af medlemmernes udviklingspulje. Målet er at give netværket et godt og bredt kendskab til hinanden på kryds og tværs af kommunegrænser. Målet er også at klæde hver enkelt af os bedre på som ”netværkere” så vi bliver gode til at få skabt det netværk vi har brug for som kunst-og kulturudøvere. Her får du chancen for at få god tid til at lære de andre at kende og at bringe dig selv i spil.

 

Vi glæder os til at se dig.

 

PS: Send gerne denne mail videre til andre i dit netværk, der også kan have glæde af vores netværkstræf og af at være en del af Kulturstrømmen. Sommerudflugten er åben for alle medlemmer -også nye medlemmer.

 

 

 

Del →

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>