FGK_postkort_webFremtidens forfattere i hele kulturregionen kan nu skype sig til en uddannelse

Hvis man er én af dem, der elsker at skrive, og måske også drømmer om gøre ordene til en levevej i fremtiden, så kan man udvikle sit talent hjemmefra. Det foregår nemlig dels som fjernundervisning og dels på skriveværksteder på bibliotekerne i kulturregionen.
Uanset om man bor i Nakskov, Sakskøbing, Fuglebjerg, Haslev, Stege – eller et andet sted i kulturregionen, får man som elev på forfatterskolen en skrivementor, som hver uge giver respons på dét, man skriver. Det foregår typisk via Skype på internettet, så man kan have en dialog ansigt til ansigt.

Seks gange om året mødes eleverne på skriveværksteder. Her deler de deres erfaringer og møder spændende og berømte forfattere, der giver respons på det, eleverne har skrevet og som fortæller om deres egne arbejdsmetoder, genrevalg, teknikker osv.
For at blive optaget på forfatterskolen kræves, at man er mellem 14-25 år og består en optagelsesprøve, som man kan læse mere om på Talentskolens hjemmeside.

Åbne skriveværksteder

Nogle af skriveværkstederne vil være åbne for andre unge ml. 14-25, som ikke går på litteraturlinjen. Her kræves det bare, at man er nysgerrig og har lyst til at skrive. Så kan man komme og snuse til det professionelle skrivearbejde, møde store forfattere og være sammen med andre unge, der deler lidenskaben for at skrive. På biblioteket og på Talentskolens hjemmeside kan man se, hvordan man kommer med på de åbne skriveværksteder.

Unikt samarbejde

Forfatterskolen er et samarbejde mellem Lollandbibliotekerne, Guldborgsund-Biblitekerne, Vordingborg bibliotekerne, Faxe kommunes Biblioteker, Næstved Bibliotek og Borgerservice samt Talentskolen i Næstved. Det betyder, at udover, at tilbuddet gælder alle unge i Kulturregion Storstrøm, så kan eleverne gå ned i deres lokale biblioteksfilial og sidde der og arbejde sammen med andre elever fra forfatterskolen De har også mulighed for at afprøve deres historier lokalt på oplæsningsarrangementer for andre unge.

Fakta:

Talentskolen tilbyder 3-årige forberedende kurser, som man kan passe sideløbende med f.eks. en ungdomsuddannelse eller et job. Talentskolen forbereder unge på at søge optagelse på de videregående kunstneriske uddannelser, som f.eks. Forfatterskolen, Statens Teaterskole, Filmskolen osv. Men man kan også gå på Talentskolen, hvis man bare har lyst til at fordybe sig og blive udfordret på sine evner. Læs mere på www.talentskolen.nu