I Kulturregion Storstrøm ved vi, hvor vigtige fondsmidler er for kulturområdet.

Derfor har vi sørget for, at alle, der har berøring med kulturområdet i vores seks samarbejdskommuner (Stevns, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland og Faxe Kommune), kan få gratis adgang til fundraising-portalen Fonde.dk i 2020 gennem os.

På Fonde.dk kan du nemt søge relevante fonde frem til din projektidé, få gode råd og vejledning samt finde skabeloner, der gør det nemmere at huske at få alt beskrevet og sendt med, når du kontakter en fond.

Du kan få et login ved at skrive til Sekretariatet for Kulturregion Storstrøm på ricke@faxekommune.dk og oplyse fulde navn samt stilling og/eller navnet på den institution/organisation/forening/andet, du er tilknyttet.

Hvem kan få en bruger?
Om du er en del af en forening, selvstændig kunster, kulturiværksætter, ansat i en kulturinstitution eller noget helt femte, er du velkommen til at kontakte os. Bemærk, at der kan gå et par dage, inden du får adgang, så hold øje med din indbakke.

Automatisk medlemskab af Netværket Kulturstrømmen
Vigtigt: Bemærk, at du med din adgang til Fonde.dk automatisk er med i Netværket Kulturstrømmen. Kulturstrømmen er et uformelt men seriøst netværk af kulturaktører på tværs af Kulturregion Storstrøm. Det koster intet at være netværksmedlem, og i ny og næ vil du modtage et nyhedsbrev med information om Kulturregion Storstrøm samt om kommende aktiviteter i Netværket – fx vores (oftest gratis) kompetenceudviklende kurser, som vi holder hen over året. Du har altid mulighed for at kontakte Sekretariatet, hvis du ønsker at blive fjernet fra Kulturstrømmens mailingliste.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte Sekretariatet for Kulturregion Storstrøm på ricke@faxekommune.dk eller på mob. 24835457 / tlf. 56203738)