Som kulturaktør er du helt sikkert den bedste til at tænke i nye kulturaktiviteter. Måske har du endda et godt netværk, der gør at du også er god til at sætte andres og dine egne kompetencer i spil på nye måder. Men hvordan ligger det med at få de fornødne midler hjem, der gør at de gode ideer kan blive til virkelighed?
Hvis du tænker at du kan blive bedre til fundraising, så har vi her et tilbud til dig, der enten er kulturaktør, kulturinstitution eller som ofte varetager at hjælpe andre, fra den gode idé til det færdige projekt er blevet til virkelighed.
I Kulturregion Storstrøm stiller vi rammer, kompetencer og midler til rådighed, så du får de fundraiser færdigheder, der skal til. Kom med på denne 1-dags fundraiser dag den 16. august, hvor vi har hyret fonde.dk til at stå for det faglige indhold.
Vi forventer til gengæld at du er en aktiv deltager på workshoppen, og gerne deler råd, viden, erfaring og gode ideer med de andre deltagere, og selvfølgelig også er interesseret i at lære nye mennesker at kende. Der er plads til 25 deltagere. Du er ikke garanteret plads ved tilmelding, men først når du modtager en besked fra sekretariatet for Kulturregion Storstrøm om at du har en plads på holdet. Blandt de tilmeldte vægtes det at der er spredning på både kunstnerisk genre og geografi.
Tilmeld dig via linket her, senest den 25. juli, men gerne før
Workshoppen foregår på Rådhuset, Parkvej 37 i Nykøbing Falster
MÅL for dagen
● Skabe et rum for refleksion og konkret sparring
● Give jer indblik i fonds- og puljemarkedet
● Give jer værktøjer, skabeloner og metoder
● Opfordre til netværksdannelse og nye partnere
● Evne til kritisk at vurdere et projekts muligheder for støtte
● Viden om støttemuligheder til projekter – og hvordan man finder dem
● Evne til at sammensætte et støtteværdigt ansøgningsmateriale
● Evne til at indgå i dialog med støtteydere før, under og efter ansøgning
● Sætte strøm til jeres skriveproces!
Program
09.00 – 09.15 Velkomst og introduktion
09.15 – 09.40 Kort præsentation fra deltagerne
09.40 – 10:00 Intro til fundraising, fonde mv.
10:00 – 10:15 PAUSE
Workshop:
10:15 – 11:00 Kernefortællingen
11:00 – 12:00 Ansøgningsteknik
12.00 – 13.00 FROKOSTPAUSE
Workshop:
13:00 – 14:00 Case eller egne projekter
14.00 – 14.15 PAUSE
14:15 – 15:00 Gennemgang af fonde og puljer
15:00 – 15:15 Fonde.dk lynintro og prøvelogin
15:15 – 15:30 Praktisk værktøjer
15:30 – 15:45 Støtte projekter til inspiration
15:45 – 16:00 Afslutning