Hvordan er det at være blevet indstillet til denne pris?

 Jeg er oprigtigt glad for indstillingen, som jeg skrev ovenfor. Nogle mennesker har ment, at jeg skulle indstilles, og det tager jeg som en kæmpe tillidserklæring og et håb fra deres side om, at festivalen må bestå i mange år endnu.

På kort tid har festivalen allerede fået så megen opmærksomhed i medierne, som den ikke har fået, siden den og jeg var unge! (Der har været løbende spots i P2 med et interview, som blev lavet med mig herhjemme i fredags, Sjællandske har lavet interview over telefonen, og nu I. Alt sammen guld værd for et festivalbudget, der som så mange andre i den sidste ende mangler midler til det hele store PR gennembrud).

 Du har jo igennem mange år været frivillig ulønnet leder af Suså Festivalen. Er det igennem årene blevet svære og mere omfangsrigt at være frivillig?

 Jo, det er blevet sværere På mange forskellige ender og kanter. Jeg har f.eks. lige afsluttet festivalens indberetning af honorarer til Skat. Og dét er ikke blevet nemmere, skulle jeg hilse og sige! Fra at indsende en lap papir med PR og honorar skal man nu digitalt indberette i et skema, der kan give selv en breakdancer tics med alle sine koder og løjerlige rubrikker. Det er jo ikke ligefrem en hightec virksomhed, det her, med en række ansatte, feriepenge, personalegoder, indeholdte midler til svensk pension og hvad man ellers bliver spurgt om. Men pyt med det – det er een gang årligt og til at læse op fra januar til januar.Det, der desværre også er blevet sværere er at rejse midler til festivalen. Der er et stort pres ind på de kulturelle fonde sammenfaldende med, at staten mindsker sine midler. Sådan nogle som os, der bare gør det for ideens skyld og fordi vi brænder for det, bruger også en del krudt på at forsøge at finde nye kilder uden at forvandle festivalen til en solsikke, som hele tiden drejer sig mod det verdenshjørne, hvor pengene skinner.

 Er der nogle gode råd du har til andre, som enten tænker på at arbejde frivilligt eller allerede gør det, i forhold til det at arbejde som frivillig?

 Én ting vil jeg sige: Det er stadigvæk og på 22. år kanonsjovt! Og hvis man vil tænde andre, må man selv brænde. Man bliver nødt til at være risikovillig (jeg har f.eks. mit hus som kaution for festivalens kassekredit), og man bliver nødt til at tro på sit projekt. Og så skal man have nogle store stærke fortænder, så man kan bide sig fast i bordkanten, også når man sidder til bords med “de fine”, som måske ikke lige umiddelbart er ved at dåne over ens projekt. Gode argumenter og stædighed er fine rejsesvende. 

Kulturregion Storstrøm ønsker Stine Smith et stort tillykke med nomineringen, og vil ønske alt mulig held og lykke til præmieoverrækkelsen.